ASB ironien – Skoleeksempel på hvordan man ikke bør gøre?

Har du nogensinde oplevet problemer på Aarhus School of Business (ASB)? Eller hørt om nogen, der har haft problemer på ASB? Synes du at ASB har problemer?

Det gør jeg! Nu har jeg efterhånden læst på ASB i næsten 5 år (siden 2005), og jeg oplever ofte problemer, som jeg synes er fuldstændig ironiske i forhold til at ASB er en institution, der netop underviser i ledelse, organisation, strategi, kommunikation, økonomi og mange flere aspekter af den dagligdag man kan være i berøring med, når man kommer i arbejde. Alligevel oplever jeg gang på gang, at ASB fejler på et eller flere af tidligere nævnte områder, som institutionen bryster sig med, at være blandt Europas førende indenfor. Det virker dybt ironisk, at man ikke benytter sig af den viden man besidder, og at ASB på den måde bliver et skoleeksempel på hvordan man i hvert fald ikke bør gøre.

Nu lyder det måske meget værre end det egentlig er, men med den lille appetitvækker vil jeg lægge op til debat på området. Det er min hensigt at indsamle så meget viden om problemer, som studerende og lektorer på ASB har været ude for. Derfor ville det være en stor hjælp, hvis du havde lyst til at skrive om din oplevelse med problemer på ASB.

Det er min hensigt, at indsamle viden nok til at kunne komme med konkrete forslag og beviser for utilfredshed på ASB. Derfor vil jeg efter at have modtaget nok ‘eksempler’ på problemer, udsende et spørgeskema, som skal kunne støtte op om den generelle holdning. Alt dette vil til sidst munde ud i en rapport jeg håber at kunne aflevere til dekanen på ASB.

Problem: Eksamens datoer kan ændres op til dagen før, og man skal selv være opmærksom på ændringerne.

Som et eksempel på et problem, som jeg gentagende gange er stødt på vil jeg nævne min omeksamen i faget Personlig kommunikation sommeren 2008. Min eksamen var sat til tirsdag d. 3 juni, hvor man får udleveret sit emne, så man så har en uge til at researche, og lave et mundtligt forsvar af. Dagen oprunder og jeg møder op får at få udleveret mit emne, kun får at finde ud af at eksamen var startet om mandagen. I følge eksamensreglerne kan ASB nemlig ændre en eksamen op til dagen før man skal op, og desuden skal man selv være opmærksom på ændringerne. Det synes jeg er et problem. Vi var i alt 6 studerende, der skulle til den om eksamen, og alligevel blev vi ikke gjort opmærksom på ændringen, der i sidste ende betød at jeg og 2 andre havde en dag mindre til at lave vores eksamen i.

Generelt synes jeg at det er et problem, at der skal være så utrolig strenge deadlines for de studerende, men at institutionen ikke har det samme ansvar overfor de studerende.

Hvis du har oplevet nogle ligende problemer, håber jeg du vil dele dem med mig. Det ville også være en kæmpe hjælp hvis du vil henvise andre til at skrive deres problemer her. På den måde bliver der mulighed for at vi i fælleskab kan få gjort noget ved problemerne på ASB.

Tak for din tid.
Med venlig hilsen
Philip Hoyos

This entry was posted on Wednesday, December 2nd, 2009 at 20:40 and is filed under Aarhus School of Business, Problem. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Other interesting posts

This website uses IntenseDebate comments, but they are not currently loaded because either your browser doesn't support JavaScript, or they didn't load fast enough.

9 Responses to “ASB ironien – Skoleeksempel på hvordan man ikke bør gøre?”

  1. Jonas Mann Says:

    Det trådøse netværk på skolen er også helt til grin. Som Mac bruger er man mere eller mindre solgt til stanglakrids når man er på skolen. Undskyldningen for at Mac brugere har større vanskeligheder end andre, er at når en Mac logger på netværk kan den i nogle tilfælde optage pladsen for mange computere på netværk. Dette er et problem i og med at det kun er et begrænset antal computere der kan logge på en router.
    Jeg synes ikke det kan passe, at man på en skolen som ASB skal have problemer med internettet. Internettet er efterhånden en stor del af vores daglige gøren på skolen og også kan være en del af vores eksamen.
    Jeg håber, at der snart bliver fundet en løsning for alle eksisterende og kommende studerendes skyld.

    Current score: 0
  2. Philip Hoyos Says:

    Internet er en meget stor del af dagligdagen på ASB, især når man tænker på at studerende selv skal holde øje med eksamensændringer, via asb.dk, som kan forekomme op til én dag før eksamen. Det synes jeg især er helt forrykt!

    Jeg hørte forleden, at studerende på CBS får deres eksamens datoer i starten af semesteret, og jeg ved af erfaring at det gør man også på flere universiteter i USA. Hvordan kan det så være at man ikke kan på ASB? Jeg spurgte dem, og fik af vide at man jo ikke kunne vide hvor mange, der ville springe fra eksamen. Hvad jeg ikke forstår er hvordan det kan være at man tager hensyn til dem der vælger at springe fra. Desuden må de da også lettere kunne tage stilling når de kender en dato for eksamen.

    Current score: 0
  3. Sisse Roland Hansen Says:

    Derudover skal det også lige nævnes at man jo som Mac bruger ikke har mulighed for support på ASB, da IKT kun supporterer pc. Jeg synes måske ASB skulle få øjenene op for udviklingen og få ansat en Mac supporter. Man ser jo efterhånden mange med Mac computere på ASB.

    Current score: 0
  4. Philip Hoyos Says:

    Jeg er helt enig, og jeg tror i øvrigt at ASB ville blive meget overrasket over hvor mange der egentlig benytter sig af mac. Udover at de burde tilbyde en mac support, så synes jeg at man burde tilbyde muligheden for at lave sin skriftlige eksamen på en mac.

    Current score: 0
  5. Caroline Ta Says:

    Kære SL – hvis I absolut skal tjene penge på os, kan I så ikke gøre det med stil? Jeg synes, at det er en dårlig service og støtte overfor de studerende, at SL i eksamensperioderne stadig åbner og lukker til direktør tid, på trods af, at desperate studerende semester efter semester, står i kø for at printe i farver, købe rygge og omslag, for derefter at stå i kø til at sætte det sammen. Jeg er en af dem, som bliver færdig med min opgave efter kl. 16, og derfor ikke kan komme til at sætte min opgave sammen før kl. 9 næste morgen, hvor mange andre i samme situation som min, står i kø uden for SL for at kunne komme til at samle opgaver. Det gør det ikke ligefrem nemmere af, at de fleste opgaver skal afleveres mellem 10 og 11.30. I har virkelig ikke tænkt jer, at gøre det nemt for os SL. Jeg foreslår forlængede åbningstider i de uger, hvor der skal afleveres store eksamensopgaver for bachelorer og kandidater, det er da ikke så meget at bede om.

    Current score: 0
  6. sirphilip Says:

    Det er en rigtig god pointe du har Caroline, også selvom mit blogindlæg var tiltænkt ASB og ikke SL. Desværre tror jeg mange af dem, som arbejder på kontoret er i samme situation med aflevering af opgaver og eksamener. Men ellers vil jeg da foreslå at du bruger det kopicenter, der ligger på Banegårdsgade, i mellem Århus Banegård og Blockbuster ved Føtex. De har åben imellem 9 og 17.30 så vidt jeg husker. Desuden giver de studenter rabat, og sætter gerne ryg i din opgave for dig, mod at du selvfølgelig betaler for ryggen.

    Current score: 0
  7. MPL Says:

    HØR LIGE DET HER:

    Jeg er blevet meldt til en eksamen som jeg aldrig skulle være meldt til! Jeg skulle have været tilmeldt re-eksamen i faget storytelling. Jeg havde sendt en mail til studieadministration, og studiekontoret om at jeg skulle op til den her eksamen. Jeg nævnte navn, studieretning og eksamennummer. Der kom en mail om at jeg nu var tilmeldt og senere kom eksamen også op på mit Campusnet, hvor der stod hvornår jeg kunne hente opgavespørgsmålene til den 12-timers eksamen det nu er.

    TRODS den information valgte ASB at sætte mig på MMC's storytellingeksamen (som ligger to dage før aflevering af projektrapport i ekstern kommunikation). Selvom jeg er kommunikationsstuderende, hvilket jeg hver gang i mine mails havde pointeret, så er jeg blevet meldt til en eksamen som ikke er indenfor min studieretning. Da jeg har fået printet opgaven og undrede mig over at den var engelsk, kunne jeg efter en halv time og samtale med fire personer, få at vide at der var sket en menneskelig fejl, som selvfølgelig var meget beklagelig. Men hey, nu var jeg jo foran med mit ekstern – ja mange tak!!

    Current score: 0
  8. sirphilip Says:

    Hej MPL
    Rigtig mange tak for, at du ville dele din oplevelse med mig. Jeg kan helt sikkert bruge eksemplet i min undersøgelse af ASB =) Held og lykke med dine eksamener. Med lidt held får du de rigtige nu =D

    Current score: 0
  9. MPL Says:

    Ja det håber jeg også. Det er ikke så fedt at have læst et pensum op i en periode hvor man også har to andre eksamensopgaver der skal afleveres, et pensum som så ikke skulle bruges, endnu. Det var også utroligt at jeg først fik at vide af studiekontoret, over telefonen, at jeg bare skulle aflevere opgaven på engelsk, selvom jeg havde haft faget på dansk under kommunikation. Hvis jeg ikke havde insisteret på, at det ikke kunne passe og bare havde skrevet opgaven som hun sagde – var den aldrig blevet godkendt, og arbejdet ville være tidsspild! Utroligt!

    Denne fejl har forårsaget mange timers "unødvendig" læsning og stress! Jeg er glad for at du kan bruge det til nogen. Håber ikke at andre skal igennem den forvirrende, dårlige oplevelse.

    Current score: 0

Leave a Reply