Vi havde -34 grader her i Fargo i sidste uge, og jeg fik lov til at prøve hvad det vil sige når det virkelig er koldt! Når vi skal udenfor her i Fargo, skal vi pakke os helt ind. Inden jeg går udenfor skal jeg først have skiundertøj på, derefter en stor uldtrøje (det er især godt når min kuffert nu er kommet =), hue, halstørklæde og til sidst handsker.

Vi har haft høj solskin og blå himmel her, det er virkelig flot! Om morgenen skinner solen hen over sneen og isen. Sjovt nok kan man slet ikke mærke solens stråler. Det er som om den kun giver lys. Ud over det får man tårer i øjenene af det skarpe lys. 

Jeg oplevede at de tårer der kom på grund af lyset frøs til is på mine øjenvipper og hud! Det var helt utroligt! Jeg kunne ikke forstå hvorfor at mine øjne pludselig duggede til. Men så kunne jeg tage små iskrystaller ud af mine øjne…

Man kan ikke gå udenfor her uden at have dækket det meste af huden til. Forleden havde jeg ikke lige fået min hue på, og jeg skulle egentlig heller ikke være så lang tid udenfor. Efter 2 minutter måtte jeg stoppe op og tage min hue og halstørklæde på. Det gjorde simpelthen vanvittig ondt! Jeg hørte at hvis man ikke passer på kan man få forfrysninger.

På vej til holdtime forleden kom jeg pludselig til at tænke på at der ikke var nogen dyr eller insekter som vi er vant til hjemmefra. Alt hvad jeg af set af dyr her har været en masse små beagler, som er ved dyreafdelingen af NDSU, og et par egern. I dag hvor det ikke har været så koldt har jeg set et par fugle, men så har jeg heller ikke rigtig set flere dyr. Det er lidt underligt at vejret har så stor magt.

Tagged: Fargo, iskrystaller