Spring Break 2009
Fredag den 13…dagen man i flertal tæller som en dårlig dag, hvor man er sikker på at blive ramt af en forestående ulykke. Det er en dårlige dag, hvis man tro på den slags. Jeg havde bestil mit Digitale videokamera fredag for en uge siden, og fik bekræftiget at det skulle komme i dag. Jeg var virkelig spændt på om jeg ville nå at få det inden den forestående tur. Kameraet skulle komme mellem 13 og 14 i dag, og klokken 14.30 skulle vi afsted mod Minneapolis hvor vi starter Spring Break inden vi tager afsted mod det endelige rejse mål, vores Roadtrip i Florida.
Fredag den 13…
Der er en dreng, Travis, fra mit Interpersonal Communication hold, som gerne ville give os et lift til Minneapolis, fordi han alligevel skulle til hans forældre der bor tæt ved Mall af America. Vi havde aftalt med Travis at han skulle samle os op ved halv to tiden ved Churchill, som er den bygning hvor Jeppe har sit doormroom. Jeppe og jeg var klar, og bagefter smuttede vi over efter Rasmus, ved Strockbridge. Han havde ikke havde set mine sms’er, med at vi skulle afsted, før 10 min før vi skulle afsted. Men det var ikke noget problem, det tog Travis sig slet ikke af.
Det er en herlig dag, solen skinner, der er blå himmel, og hvis der havde været nogle fugl ville de helt sikkert bryde ud i sang! Det er en skøn dag at kører på, selvom solen er lidt skarp. Lige pludselig bliver begynder vi at sænke farten, og Travis kører ud i nødsporet. Jeg blev forvirret, for der var ingen umiddelbar grund til at vi skulle standse op. Han kigger bagud, og sige at han lige er blevet vinket ind til siden af en politibil.
Politimanden der kommer op til os, minder mest af alt om en sergent fra en Bootcamp. Han havde den obligatore spejderligende hat, et par sportssolbriller, med et orange ligende glas i og en uniform der så ud som om den var blevet strøget på ham. Jeg virkede meget brysk, og som en af de typer der opdrager via straf. Han behersker sig dog, og begynder istedet at lade sine spørgsmål hagle ned over Travis. “Have you ever had a ticket before?” “You are from here so you should know better!” “Is this your car?” “Is it insurered?” og mange mange flere… Det var ret ubehageligt faktisk.
Jeg havde haft planer om at få et billede med den første politimand der stoppede os, men ham her virkede ikke som en der var med på den slags. Efter vi havde fået en bøde på 145$ fik vi lov at køre videre. Vi nåede lige at se ham stoppe 1 anden bil. Efter man bliver stoppet kører man altid så pænt. Travis talte at på en halv time var vi næsten blevet overhalet med en bil i minuttet. Så vi havde været ret uheldige med vores bøde.
Minneapolis International Hostel
Efter 4 timer nåede vi frem til Minneapolis, vi kørte lidt rundt inden vi fandt the International Hostel, som ligger på Stevens 2400, i et meget pænt kvarter. Lige ved siden af vores hostel er der en kæmpe park og nogle meget store officiel ligende bygninger blandt andet er vi blevet nabo med Minneapolis Institut of Arts. Husene i denne her del af byen ligner store palæer/parcelhuse. Mange af dem er virkelig flotte.
Vi ringede på døren til vores hostel, og blev lukket ind. Jeg har ikke været på hostel, siden jeg var i Edinburg i Skotland, og kan slet ikke huske hvordan det fungerede dengang. Men her blev vi straks ført ind for at betale for hele opholdet 72$ for 3 nætter. Derefter fik vi lagner, betræk, håndklæder og andre ting. Efter en kort rundvisning og introduktion af basale regler blev vi installeret i vores dorm, som ligger på loftet. Det er virkelig et helt vild hyggeligt sted! Og sengene her er SÅ meget bedre end dem vi har på NDSU!
Inden længe havde vi redte vores senge, og blev enig om at finde noget at spise. Der er ikke langt indtil ‘downtown’ herfra hvor vi bor, så jeg foreslog vi skulle prøve at finde noget derinde.
En halvtime senere, var det ved at være kritisk for mig med madbeholdningen. Jeg har ikke spist noget rigtig siden frokost, og klokken nærmede sig temmelig hurtigt otte. Vi gik igennem gaderne herinde, og for første gang i lang tid så vi nogen der cyklede. Det må have været ret varmt herinde i Minneapolis i dag, for folk gik rundt uden jakker, og vi så flere i shorts.
Vi kom igennem et rigtig hyggeligt kvarter. Der var placeret en lille park, med en skøjtebane i, rundt om den lå der små hyggeligste cafeer. Her var virkelig hyggeligt, især fordi alle bygningerne er bevaret i en pæn gammel stil, i stedet for at være en samling betonblokke, og så var det lavet som en slags gågade rundt om parken imellem cafeerne og parken.
Vi fandt en indisk restaurant ikke langt fra den lille park. Det var et rigtig hyggeligt sted med virkelig indisk stemning, og jeg fik mig en kylling hot dish af en art! Jeg sidder og bliver helt sulten ved tanken om den! Det var virkelig lækkert! Måske også fordi, at det mad jeg får i dinning centeret ikke altid er lige så lækkert ;) Jeg savner i hvert falde det mad jeg er vant til hjemmefra. Vi sad og hyggede i en times tid, og fik snakket rigtig meget. Af en eller anden grund stirrede alle folk på os da vi gik, det var lidt underligt, men de ikke vant til at der kommer andre end inder på restauranten.
Selvom jeg var helt vildt træt, og de andre også var ret trætte havde vi lyst til at opleve lidt af bylivet, og fejre at vores Spring Break er startet. Ved den lille park lå der også en rigtig hyggelig britisk pub, hvor vi gik ind. Efter lidt tid i døren, med de normale problemer med danske kørekort som id, kom vi ind.
Der var en virkelig hyggelig stemning her, så der blev vi lige ind til klokken 2 næsten. Det er lidt svært at vende sig til at byen lukker så tideligt. Allerede kloken lidt i et var folk begyndt at gå. Vi tog en taxa hjem for 5$…