Igår sad jeg sammen med et par af drengene i gårdhanven imellem Klubben og Plug-inn. Her blev jeg interviewet af TV2 østjylland om eksammenssnyd, da der netop er en studerende der er blevet bortvist i seks måneder pga eksamenssnyd.
I den forbindelse blev jeg spurgt om jeg havde hørt om eksamenssnyd på handelshøjskolen, om hvad jeg syntes om det og om det var muligt at gøre noget ved det. (more…)
The following synopsis discuss how Apple is influencing the buzzing in various communities to use this form of viral marketing to brand their products. This synopsis was an exam project for the class “Researching Aspects of Business” at Aarhus School of Business, University of Aarhus (Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet) and was awarded the grade 10 on the danish note scale.
Unlike any other company Apple Inc[1] has a history of keeping information about new products to themselves until the official announcement of a product. In connection to this they do not advertise or in any other way announce that they have new and upcoming products. However, this does not keep the Apple followers from buzzing greatly about the next upcoming product from AI, especially around the time of a MacWorld Expo[2]. This buzzing about their products is free marketing for AI and the buzzing is so powerful that it even affects the stock value of AI (McCoy, 1995, s. 8). This synopsis focuses on the following problem statement; “How does Apple Inc create buzzing to be used in viral marketing to brand products?” This synopsis claims that Apple users are comparable to religious followers and that AI uses this subculture in their viral marketing to start the buzzing about new products. The goal of this synopsis is to either accept or refute the claim.
To achieve the goal this synopsis will start out by reviewing evidence of how AI has cultivated ‘religious’ followers and then use this evidence to show how that has made buzzing possible in connection with the iPhone. The evidence will be used in a discussion about the impact of viral marketing as means to brand a product. This will be combined with Russell W. Belk and Gülnur Tumbat’s study on Brand Cult to put the reviewed evidence and discussion into perspective. Finally, the synopsis will accept or refute the claim. (more…)
Har du nogensinde oplevet problemer på Aarhus School of Business (ASB)? Eller hørt om nogen, der har haft problemer på ASB? Synes du at ASB har problemer?
Det gør jeg! Nu har jeg efterhånden læst på ASB i næsten 5 år (siden 2005), og jeg oplever ofte problemer, som jeg synes er fuldstændig ironiske i forhold til at ASB er en institution, der netop underviser i ledelse, organisation, strategi, kommunikation, økonomi og mange flere aspekter af den dagligdag man kan være i berøring med, når man kommer i arbejde. Alligevel oplever jeg gang på gang, at ASB fejler på et eller flere af tidligere nævnte områder, som institutionen bryster sig med, at være blandt Europas førende indenfor. Det virker dybt ironisk, at man ikke benytter sig af den viden man besidder, og at ASB på den måde bliver et skoleeksempel på hvordan man i hvert fald ikke bør gøre.
Nu lyder det måske meget værre end det egentlig er, men med den lille appetitvækker vil jeg lægge op til debat på området. Det er min hensigt at indsamle så meget viden om problemer, som studerende og lektorer på ASB har været ude for. Derfor ville det være en stor hjælp, hvis du havde lyst til at skrive om din oplevelse med problemer på ASB. (more…)
I går, den 1. december 2009, modtog jeg et venligt brev fra Aarhus School of Business (ASB), hvor jeg blev gjort opmærksom på at jeg desværre ikke havde fået mit ønskede valgfag. Problemet bestod i at det hold jeg havde meldt mig til var blevet overbooket og man derfor havde trukket lod om pladserne i blandt alle tilmeldte.
Jeg læste rigtig nok, at der ville blive trukket lod om pladserne i tilfælde af overbookning, men jeg havde nok ikke tænkt så meget over det. Især ikke fordi jeg i forvejen havde været i god tid med at læse fagbeskrivelser og finde ud af hvad jeg ville. Derfor kunne jeg også, så snart det blev muligt, sætte kryds i det fag jeg helst ville have. Jeg skrev mig op mindre end en time efter det var muligt, og synes derfor at jeg var i rigtig god tid.
Nu står jeg så i stedet og skal vælg imellem de resterende valgfag, som ikke er blevet overbooket, fordi jeg ved lodtrækning blev en af de uheldige. Hvordan kan det være rigtigt, at man på en institution der bryster sig med at være blandt Europas bedste, kan lave en valgfagsordning på den måde. Hvad med at belønne dem der havde havde valgt i god tid, og så lukket for tilmeldingen til det hold?
ASB – Hvordan kan I forsvare at der bliver trukket lod imellem tilmeldte til et overbooket fag? Man går jo heller ikke i Brugsen for at se hvor mange der skal have mælk, og hvis der så ikke er mælk nok til alle, trækker man lod blandt resten af de mælkeprodukter, der er tilbage når butikken lukker!
På mit 5. semester på Århus Handelsskole er vi nu i gang med vores eksterne kommunikationsprojekt. I den forbindelse har min gruppe og jeg valgt, at vi ville prøve at rebrande en politikker fra Århus.
Hvis du har tid og lyst, ville det hjælpe os utrolig meget, hvis du ville deltage i vores undersøgelse. Der er ingen forudsætninger eller krav, der skal være opfyldt for, at du kan deltage i undersøgelsen.
På forhånd tak for din hjælp =)
Link til spørgeskemaundersøgelsen
Lidt nærmere information om vores opgave:
Vi vil bruge David A. Aakers teori om branding til at prøve og rebrande Gert Bjerregaard, som ikke klarede sig helt så godt under kommunalvalget i Århus 2009. I nyhederne var der nogle analytikere, der havde udtalt at grunden til, at Social Demokratiet havde klaret sig godt, var blandt andet på grund af en god kampagne. Havde Venstre haft en anderledes kampagne eller lige så mange ressourcer, ville de have klaret sig langt bedre. I vores undersøgelse vil vi se, hvordan man kan formidle sine valg kriterier via sociale medier.