Archive for January, 2009

Service Learning Session – Intercultural Communication

Thursday, January 22nd, 2009
by Philip Hoyos

Da jeg kom hjem igår, havde mine room mate, Jason, problemer med sin computer. Så jeg satte mig ned for at hjælpe ham. Jeg har hjulpet ham med den forleden også. Han har et problem med en virus, der gør at hans computer blev ved med at genstarte explorer.exe. Det er rimelig irriterende. Så jeg fik sat hans computer i safe mode, og prøvede at hjælpe ham af med virusen.

Mens jeg hjalp ham snakkede jeg om de forsellige programmer, der kunne hjælpe ham. Virus programmer han burde installere, det havde han ikke noget af. En anden browser end Internet Explorer, som er håbløs fuld af fejl og mangler. Som det så ofte sker, når jeg arbejder med computere, blev emnet drejet over på mac´s, sjovt nok =)

Inden jeg gik i seng sad Jason og surfede efter mac, som han gerne ville have. Jeg har anbefalet ham den mindste, og jeg tror han køber den. Desuden har jeg snakket med både Jeppe og Rasmus, og de mener begge at de gerne vil have en mac inden vi skal hjem. Efter at de har set hvilke muligheder man har, og hvor nemt det er at bruge mac´s.

I morges havde jeg American Literatur I for første gang, efter at jeg skiftede mine klasser. Det var okay, ikke helt vildt spændende, men det hjælper helt sikkert når jeg får bogen så jeg har en chance for at følge med. Vi havde om the puritans.

Timen efter var Interpersonal Communication, hvor vi havde om Maslows behovspyramide. Det var jo sådan set ret lige til, eftersom vi har haft den en del gange før.

I forbindelse med Intercultura Communication skal jeg have ti arbejdstimer ude i samfundet, for at opleve hvordan kulturen er forskellige steder. Jeg har været så heldig at komme til at arbejde på et pleje hjem som en Adult Care taker. Rosewood on Brodway, som stedet hedder,  ligger lige halvanden mile fra NDSU, så det tager ikke længre end 20 minutter at gå dertil.

Jeg skulle møde på plejehjemmet kl 11. Jeg vidste ikke lige hvad der skulle ske, men jeg var klar på lidt af hver. Så lidt i elleve stod jeg i entren og blev mødt med en masse smil og snak. Inden der var gået 5 minutter, havde jeg fået hilst på de første 6 ældre mennesker, og var blevet placeret grundigt som dealer i et spil West.

Tiden gik ret hurtigt da jeg først var kommet i snak med dem der var der. Det er virkelig nogle søde mennesker! Jeg skulle smøre toast med peanutbutter til frokost til dem alle sammen, men ellers skulle jeg faktisk bare være der for at underholde. Heldigvis var jeg ikke så meget i centrum at det gjorde noget, men jeg fik nogle længere diskutioner omkring politik og religion. Vi snakkede en hel del om Barak Obama, som er i virkelig høj kurs her på Rosewood on Broadway. Vi sad og hyggede og spillede hele eftermiddagen ind til jeg havde fri kl 14.

Jeg nåede lige tilbage til skolen inden jeg skulle have min sidste time kl 15. Der har virkelig været meget renderi her i dag, for mit vedkomne. Sidste time handlede om Litarary Publications. Her skal vi udgive en bog. Det er et ret spændende projekt. Vi skal publicere os selv, få studerende til at skrive artikler, indsende billeder og andet materiale, der til sidst kan indgå i en bog. Den skal selvfølgelig designes og der er en masse grafisk arbejde, som jeg håber jeg får lov til at være med til =)

Rasmus og Jeppe er begge med i den sidste klasse. Så vi afsluttede dagen med et spil pool, hvor jeg slog dem begge 5-6 gange i alt. Så en super måde at ende dagen på, hehe. Jeppe og jeg har lige været over for at spise aftensmad. Nu har jeg siddet og skrevet, mens jeg har slået mave. Senere skal jeg have læst en del og så i seng.

Barack Obama Inauguration (indsættelse)

Tuesday, January 20th, 2009
by Philip Hoyos

Ihh jeg glæder mig til at få min computer tilbage! Jeg havde så mange problemer med at få den afleveret. Først ville jeg have været tidligt oppe i morges. Men af en eller anden grund havde min computer ikke startet alarmen. så jeg vågnede først lidt i 9 og havde faktisk ret travlt. Jeg skulle jo både printe min opgave, og på posthuset med min pakke.

Posthuset først. Da jeg kom derover var der selfvølgelig et kvarter til de åbnede. Så jeg måtte vente. Da de så endelig åbnede, kunne den meget venlige dame fortælle mig at jeg skulle ringe til FedeX med den pakke jeg havde, hvis jeg ville have dem til at sende den.

Pakken var en der var blevet send af Apple, specielt til min mac. Jeg ved ikke lige hvor jeg skulle have vist det fra, men der stod et nummer på pakken, som jeg kunne ringe til. Så efter et par anvisninger og gode råd fra det internationale kontor, skyndte jeg mig hjem for at ringe til FedeX.

Det var Tony det tog telefonen, efter at jeg var kommet igennem 3-4 af de her herlige menuer, som kun Tele2 laver mere besværlige :). Tony har en ubarmhjertig stærk accent, så jeg havde virkelig svært ved at forstå ham. (Det er ellers normalt ikke et problem for mig her.) Vi fandt nu alligevel ud af at FedeX skulle komme og hente min pakke mellem 15.30 og 23.00.

Nu havde jeg så kun en halv time til at nå at printe min opgave og komme til Intercultural Studies. Nede ved helpdesk centeret, hvor jeg sidder og skriver nu, fandt jeg ud af at min opgave skulle være formateret efter APA formatering! 20 min…eh man kan vel prøve, så jeg skyndte mig at rette formateringen lidt til så den passede med den stil. Jeg ved ikke hvor godt resultatet blev, men jeg nåede til forelæsningen et minut før det hele startede og fik afleveret min opgave.

Jeg havde selvfølgelig glemt at få ringet/skrevet til det sted hvor jeg skal udfører mine service sessions. Desuden havde jeg heller ikke fået skrevet den kontrakt, der skulle afleveres til Dr. Littlefield, men den må han så have til gode. Jeg prøver lige at skrive til den institution herefter.

Første lektion gik med at se Barak Obamas indsættelse som den 44ende præsident, og den første afro-amerikanske præsident nogensinde. Det var ret spændende at opleve. Vi så hele ceremonien på storskærm. Man kan godt mærke at vi er komme til et sted der er tilhængere af republikaner frem for demokrater. Der var ikke en eneste i hele auditoriet der klappede, eller jublede da han var færdig med at holde tale. Jeg viste at talen også ville blive vist in the Great Ball Room, som er det sted i Memorial Union hvor vi havde vores intro dage. Jeppe kunne fortælle at der havde været rigtig god stemning der, hvor folk havde klappet og jublet, og der var kager med amerikanske flag. Men det er vel også noget andet når folk selv møder op for at se det.

Efter Intercultural Studies gik jeg til frokost med Jeppe, og bagefter skulle jeg så have Social organisation and work for første gang i Justin Morril Hall. Det var ret spændende. I dag fik vi afvide at vi skal skrive en rapport på mellem 11 og 17 sider, om en given virksomhed. Så det nåede jeg heldigvis lige at få med. Vores lærer virker enormt flink!

Jeg havde lige et kvarter til at nå hjem inden FedeX muligvis kunne dukke op. Da jeg kom hjem gik det op for mig, at jeg ikke hvade fået af vide hvornår FedeX ville komme. At det kunne være i hele tidsrummet mellem 15.30 og 23.00 var ikke lige så passende. Så jeg ringede til dem. Denne gang var det en let forstålig amerikaner der tog telefonen, paradoxalt nok fik jeg denne gang ikke fat i hans navn. Han var virkelig hjælpsom, og kunne sagtens forstå mit problem. Så han sagde at han ville ringe til budet, og få det arrangeret så jeg ikke skulle vente længere end til kl 17.

Jeg havde ikke fået skrevet en halv side af opgaven til i morgen, før end at det bankede på døren. Der var FedeX manden allerede, og afsted var min mac…piv piv.

Herefter ringede jeg til de andre og vi tog ned for at træne. Det var rigtig god træning =) men jeg mangler stadig en ordentlig trænings buddy.

Da vi var færdige tog Jeppe og jeg op for at spise. Efter aftensmad tog jeg herned til Helpdesk, hvor jeg har siddet og skrevet min opgave og nu fået skrevet endnu et indlæg.

Fargos iskrystaller

Monday, January 19th, 2009
by Philip Hoyos

Vi havde -34 grader her i Fargo i sidste uge, og jeg fik lov til at prøve hvad det vil sige når det virkelig er koldt! Når vi skal udenfor her i Fargo, skal vi pakke os helt ind. Inden jeg går udenfor skal jeg først have skiundertøj på, derefter en stor uldtrøje (det er især godt når min kuffert nu er kommet =), hue, halstørklæde og til sidst handsker.

Vi har haft høj solskin og blå himmel her, det er virkelig flot! Om morgenen skinner solen hen over sneen og isen. Sjovt nok kan man slet ikke mærke solens stråler. Det er som om den kun giver lys. Ud over det får man tårer i øjenene af det skarpe lys. 

Jeg oplevede at de tårer der kom på grund af lyset frøs til is på mine øjenvipper og hud! Det var helt utroligt! Jeg kunne ikke forstå hvorfor at mine øjne pludselig duggede til. Men så kunne jeg tage små iskrystaller ud af mine øjne…

Man kan ikke gå udenfor her uden at have dækket det meste af huden til. Forleden havde jeg ikke lige fået min hue på, og jeg skulle egentlig heller ikke være så lang tid udenfor. Efter 2 minutter måtte jeg stoppe op og tage min hue og halstørklæde på. Det gjorde simpelthen vanvittig ondt! Jeg hørte at hvis man ikke passer på kan man få forfrysninger.

På vej til holdtime forleden kom jeg pludselig til at tænke på at der ikke var nogen dyr eller insekter som vi er vant til hjemmefra. Alt hvad jeg af set af dyr her har været en masse små beagler, som er ved dyreafdelingen af NDSU, og et par egern. I dag hvor det ikke har været så koldt har jeg set et par fugle, men så har jeg heller ikke rigtig set flere dyr. Det er lidt underligt at vejret har så stor magt.

Apple Talk

Monday, January 19th, 2009
by Philip Hoyos

Recently I had another very pleasent experience with Apple. My Mac Book Pro 17″ (the first generation) had a malfunction with its build in iSight camera. I have had several problems with my mac, I think it is because it is the first generation.

I called up apple support 1-800-MY-APPLE and was connected to support. The first guy I spoke to realized my problem was a bit more complicated than the regular problems. Because it is almost three years ago I bought my MBP the warranty had run out. The repairs of my MBP included that my screen have been repaired twice, and a swollen battery that had to be swapped with a working one. The Apple supporter read all this information by the serial number of my mac and saw that this was a bit extreme. 

The next apple supporter I spoke to were extremely nice. We talked for a while about my mac, and I explained him what I had been through with repairs. I told him that last time I had my mac repaired I was told by the supporter that if I had another big repair on my mac, they would swap my mac with a new. The supporter told me that he would see what he could do about. So he got my number and would call me back.

After a few minutes he called me back and told me that he had both good and bad news. The bad news was that they could not give me a new mac, because my warranty had run out. However, because I have had so much trouble with my mac they would be willing to repair my iSight camera and give me 90 days support on that part of my mac. He told me that he would send me a box so that I could return my mac for repair. The day after I had my box.

Thank you Apple for the great service!

Forsinket bagage

Monday, January 19th, 2009
by Philip Hoyos

Jeg har brugt flere timer på at finde ud af hvor min bagage har været henne. I følge American Airlines har de fundet begge stykker bagage og det hele skulle være på vej. Jeg fik så en del af min bagage med mit træningstøj forleden, men manglede stadig at få alt mit normale tøj. 

For at få noget tøj at bruge i mellemtiden skulle jeg så lige have det ordnet med min forsikring Gauda. Jeg havde snakket med dem først, og det var ikke noget problem at penge fra forsikringen de første par dage. Jeg har fået 2000 kr til at bruge på de forskellige nødvendige ting og sager, som jeg mangler.

Men når det er -34 grader her nogle dage, er det ikke helt nok når alt ens varme tøj og andre sager ligger i den anden kuffert. Så jeg ringede og spurgte Gauda, hvor lang tid min bagage skulle være væk for at de ville betragte min bagage som værende forsvundet. Gauda sagde at efter 30 dage kunne jeg få udbetalt 6000 kr, men hvis min bagage så dukkede op efter de 30 dage skulle jeg betale de 6000 kr igen, eller sende min bagage ind til Gauda.

Den udmelding var jeg selvfølgelig ret uforstående overfor, for det gav ikke rigtig nogen mening for mig. Hvad er ideen så lige med at have en forsikring? Så jeg prøvede at forklare hende at det da ikke kunne være rigtigt. Hun blev ved med at forklare sig med at hun slet ikke plejede at tage sig af denne her slags sager og skulle hele tiden konferere med nogle andre. Så til sidst gav jeg op. 

Da jeg snakkede med min far ville han gerne snakke med dem. Jeg ved ikke lige hvordan han gjorde, men dagen efter kunne han fortælle mig, at hvis min bagage dukkede op efter 30 dage, så skulle jeg ikke betale noget tilbage.

Heldigvis for mig, dukkede min bagage op allerede torsdag, så den var kun lige lidt over en uge forsinket =) Så ikke flere problemer med Gauda forsikringen. Jeg kan bestemt ikke anbefale dem efter den behandling jeg modtog.

Slut med at ringe til American Airlines og British Airways, som jeg efterhånden har brugt enormt mange timer på at konferere med. De har været meget venlige i processen, og har givet mig rigtig meget information undervejs. Dem kan jeg bestemt godt anbefale at flyve med =)