Archive for January, 2009

Mandag – Første skoledag

Thursday, January 15th, 2009
by Philip Hoyos

Timerne i dag startede først 16.00.
Inden dag var der registrering/tilmelding til div fag, indkøb af bøger og ligende ting der skulle være på plads. Jeg fik købt mine bøger til den nette sum af 366$…puha! Nu er der heldigvis styr på det. Jeg havde ordnet alle mine registreringer og tilmeldinger til fag hjemmefra. Så jeg kunne derfor gå i Wellness centeret med god samvittighed.

Efter en god omgang træning plus efterfølgende frokost, skulle jeg have min første time, Litrary analysis. Jeg havde held med af finde den forkerte bygning først. Det viste sig ved at der ikke var noget klasseværelse med det nr jeg søgte. Heldigvis er amerikanerne meget hjælpsomme herover, og efter et par minutter fandt jeg den rigtige bygning og tilhørende klasseværelse.

Vores lærer lagde ud med at fortælle os lidt om undervisningen og de emner vi skal gennemgå, og så skulle vi lige skrive vores første analyse af et digt ud fra et af fem digte. Den behøvede kun at være en fire fem sider….eh okay. Jeg fik vist kun lige skrevet en side på de 40 minutter vi fik til rådighed…. Efter det fik vi af vide at vi havde 2 uger til at læse bogen “The Great Gatsby”. Velkommen til Literal Analysis

Mandag aften havde vi introduktion for alle de nye udvekslingsstudenter og degree studerende. Vi mødte skolens forskellige leder og hørte lidt forskellige foreninger, der er her på skolen.

Lørdag – West Acers

Wednesday, January 14th, 2009
by Philip Hoyos

Jeg vågnede op, lørdag morgen, og var helt rød i hovedet hvor jeg ikke havde haft dækket for vinden og frosten. Man skal virkelig ikke spøge med denne her kulde! Jeg havde aftalt med Rasmus og Jeppe at vi skulle tage i West Acers kl 11. West Aceres er det nærmeste shopping center ala Bruuns Galleri. Jeg manglede stadig en del ting, eftersom det kun var mit træningstøj der var kommet, sammen med et par sko.

Rasmus og jeg tog afsted selv, fordi Jeppe havde ondt i håret og ikke kunne komme ud af dynerne. For at komme til West Acers skulle vi med to busser først et kvarter med 13a og derfra skifte til 15′eren til West Acers. Buschaufførerne her i Fargo er virkelig fine. De råber ned igennem bussen, på en venlig måde, om der er nogen der skal med en tilsluttende bus. Derefter siger man så hvilken linie man skal med. Så tager buschaufføren kontakt til den linie, så man kan nå at komme med den fra det tilsluttende sted.

I West Acers, startede Rasmus og jeg ud med at få lidt at spise. Rasmus havde ikke fået morgenmad, og selvom jeg havde spist en halv time før vi tog afsted, var jeg sulten igen. Surprise =) Efter før-frokost-mad tog vi en runde igennem hele centeret for at se hvilke muligheder vi havde. Jeg fandt en butik der hedder Buckle (http://www.buckle.com), der sælger Affliction, Extreme Couture og forskellige andre mærker. Her fandt jeg 3 t-shirts, som var ret fede og en gratis fordi jeg kvalificerede mig til det. (Buckle.com sender i øvrigt også til Danmark.)

Rundt om hjørnet fra Buckle lå der også andre butikker, hvor de sælger nogle ret fede rock/heavy metal T-shirts. Desværre havde de ikke lige dem jeg gerne ville have, i min størrelse. Der var ellers et par Lamb of God, Killswitch Engaged og andre jeg gerne ville have haft. 

Efter vi havde gået lidt rundt, og Rasmus også havde fundet det han skulle bruge, spiste vi frokost. Lige som vi var færdige kom Jeppe. Vi havde tænkt at vi skulle finde os en mobil telefon, så vi lettere kunne komme i kontakt med hinanden. Efter at have undersøgt mulighederne (det indebærer at se alle udbyderne efter i enderne….en pokkers masse renderi), fandt vi en mobil LG mobil til 99 cents. Det kostede 30$ at få oprettet et pre-paid abonnoment, og så fylder man ellers bare på. Jeg giver 0,75$ om dagen for fri sms og mobil til andre der har samme selskab som mig. 

Af en eller anden underlig grund har de ikke normalt mobil netværk herover. Det har været fuldstændig umuligt at finde en simkort udbyder. Vi var nødt til at købe en mobil hvor udbyderen var kodet ind i mobilen fra start af. I følge en tekniker, er det fordi at mobilnetværket heroppe blev nedlagt til fordel for noget andet. Desværre kunne vi ikke rigtig få af vide hvad fordele var ved det. Det har bare betydet at min normale mobil telefon ikke virker.

Jeg sluttede turen af med at købe noget protein pulver i en GNC butik. Det smager helt vild godt! Mums!

Michaela, Sisses veninde, kom forbi mens jeg var ved at lave aftensmad. Hun spurgte mig tidligere om jeg ville med ud og møde nogle mennesker, hvor til jeg selvfølgelig havde takket ja. Men da jeg var færdig med at spise, hun havde spist, var det blevet ret sent. Så vi snakkede om at finde ud af noget Søndag i stedet.

Introduktions dagene

Tuesday, January 13th, 2009
by Philip Hoyos

Siden vi er ankommet her har vi været igennem et større program, som skulle lærer os lidt om livet her i USA og især på NDSU i Fargo. Det bliver lidt omfattende at skulle bekrive det hele, så jeg tager det i hovedtræk =)

Hver morgen starter det med Coffee and Tea fra kl 8.30. Det består af en kage af en eller anden art, te, eller en kaffe, som ved nærmere inspektion aldrig har lignet noget som jeg vil kalde kaffe. Jeg har haft min første og sidste oplevelse med den substans der kom i min kop da jeg skulle prøve den. For det første kunne jeg se direkte ned i bunden af min kop, den dampede ikke, duftede ikke af kaffe og var lunken…så jeg ærlig talt ikke hvorfor den bliver kaldt kaffe!

Jeg er så heldig at have mit eget køkken der hvor jeg bor. Derfor kan jeg få morgenmad uden større problemer. Jeg er blevet stor tilhænger af havregrød =) Men jeg ved at der er rigtig mange der ikke har mulighed for at lave mad der hvor de bor. Det eneste, som jeg umiddelbart kan se at vi får er det kage der er om morgenen, og så er der mulighed for at købe sandwich i deres kantine.

Onsdag – Første Introduktions dag

Onsdag havde vi den første introduktions dag. Her skulle vi have klaret alt det medicinske, alle der ikke var et godkendt land skulle scannes for Tuberkolose og have forskellige sprøjter for mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er de yderst omhyggelige med her. Hvis man ikke har de sprøjter, skal man have dem, med mindre man kan vise dokumentation for det.

Senere havde vi omkring universitets Student Code of Conduct, der beskriver hvad en studerende må og ikke må. Hvordan man skal forholde sig til hinanden og mange flere regler.

I programmet var der også indlagt et punkt, som de kaldte Winter Weather Survival. Ved en håndsrækning var der omkring 10 styk, der havde set sne før. De resterende 60-70 styk havde aldrig oplevet det. Der var en fra Brasilien, der var vant til 30 grader plus, og her der har vi ikke har højere end minus 12 og gennemsnittet har nok ligget omkring minus 17 grader. Puha det er koldt!

Torsdag

Vores program bestod hovedsageligt af oplysninger om de forskellige ting der er nødvendigt at tage stilling til, hvis man skal være her mere end et år. Det var omkring Sikkerhed, Immigration, Kørekort og Skat. De ting der var af større interesse for os exchange studerende var deres forelæsning om kulturel tilvendelse.

Tænk jer engang, her i USA er det almindeligt at vaske sig 1 gang om dagen! Desuden er det okay have være venner med en pige uden at der behøver at ligge mere end et venskab i det! Hehe, vi morerede os ret meget med det oplæg. Men desværre var det vist nødvendig for nogle af dem der er kommet her med sådan et oplæg.

I øvrigt kan man få en bøde hvis man ligger sig ned på gaden og sover….med sko på!

Torsdag aften ringede jeg til Sisses veninde fra USA, Michaela. Michaela og hendes mand Joel tog mig med til University Basketkamp, restaurant og efterfølgende indkøbs tur. De er virkelig nogle søde mennesker, og vi havde det rigtig sjovt.

Den basketkamp var også ret sjov at se. Det var fuldstændig som at være med i en amerikansk film. Der var cheerleaders, en maskot og en hujende folkemasse alle var klædt i gule og mørkegrønne farver, som er the Bisons farver. Jeg har selvfølgelig også anskaffet mig en NDSU Bison hættetrøje =)

Det er rigtig fedt at opleve hvor meget amerikanerne holder sammen og bakker op omkring deres universitet. Der var kommet rigtig mange fra byen Fargo, som NDSU ligger i, for at vise deres support til vores hold. Her er universitet og alle mennesker involveret i de studerende og hinandens fritid. Man kommer hinanden meget mere ved. Det er virkelig rigtig fedt!

Fredag – Sidste dag med introduktion

Dagen startede for mig med en skål lækker havregrød og en rigtig kop kaffe. Michaela og Joel havde taget mig med til en 24/7 butik på størrelse med Føtex, bare med gangplads der svarede til to af de tunge drenge. Her fik jeg købt de mest nødvendige varer så jeg havde lidt at leve af i weekenden.

Vores første taler, i Memorial Union i dag, snakkede om Housing både på On og Off Campus. Det var ret interessant at høre hvordan det foregår i forhold til på Handelshøjskolen i Århus. Campus her er af en helt anden størrelses orden, og man kan bo her. Vi fik af vide at hvis NDSU var sin egen by, og ikke en del af Fargo, så ville det være den tiende største i North Dakota. Campus på Handelshøjskolen, kender jeg kun som bygningerne, og slet ikke som et sted man kan bo. Alle bygninger her har forskellige navne og der bliver lavet aktiviteter i hver beboelig bygning. Det skaber en rigtig god atmosfære synes jeg.

Efterfølgende blev der delt gode råd ud om hvordan vi skulle bære os ad med at betale for vores undervisning, bolig og alle de andre udgifter der følger med. Lige før frokost fik vi information om helbreds problemer og hvordan man skulle forholde sig i forhold til forsikringer og hvis man skal besøge en læge. Her på campus har vi vores egen klinik. Hvis man bliver syg, eller skal bruge anden lægehjælp sparer man 50$ ved at besøge vores egen klinik først.

Ind imellem talerne havde jeg fået af vide at min bagage var kommet. Så snart det var muligt skyndte jeg mig ned for at se hvor meget af den jeg skulle være heldig at få. Det var selvfølgelig min sportstaske der var kommet. Med hue, handsker, halstørklæde og træningstøj. Skønt =) Varme fingre og ører igen!

Sammen med de to andre danskere Jeppe og Rasmus gik jeg på opdagelse i deres sandwich bar. En Fods sandwich tid senere sad vi og slappede af med noget kaffe og hyggesnakkede lidt. Nu da mit træningstøj endelig var kommet ville jeg meget gerne over og træne. Så det gjorde vi en halv time senere.

Det er skønt at få rørt sig lidt, uden at det er for at få varmen på grund af temperaturen!

Efter træning var vi blevet inviteret til the Pink House, som er et hus der er ejet af ISA (International Student Association) så vidt jeg kunne forstå. Her fik vi mad og drikke og kunne hygge os med alle de andre internationale studerende. Det var en sjov oplevelse. Alle var meget imødekommende og spurgte om hvad man lavede, hvor man var fra og meget meget mere.

Senere samme aften tog vi på the Turf. Sisse har fortalt mig rigtig meget om the Turf og deres ture dertil. Derfor var det sjovt at se og opleve alt det som jeg havde hørt om. Jeg mangler dog stadig at prøve den famøse Turf Burger med Season Fries. Efter en rigtig hyggelig aften gik jeg hjem og sov. Det var minus 25 grader på vejen hjem!

The Pink House

Sunday, January 11th, 2009
by Philip Hoyos

Her er billederne fra min aften at “The Pink House”. Det er samtidig min første postering med mit nye galleri =) Jay!

  (more…)

Turen til NDSU

Wednesday, January 7th, 2009
by Philip Hoyos

Så er jeg endelig ankommet til NDSU efter en meget lang rejse. Jeg har lige fundet noget trådløst internet og skriver fra min iPhone

Sisse og jeg havde været i rigtig god tid, til Kastrup. Vi kom afsted med toget om morgenen kl 6.27 og chekkede min bagage ind lige omkring kl 10. Jeg lagde mærke til at der blev puttet en mærkat på mine tasker fra Kastrup: ‘short travel – Terminal 5′. Fordi flyet til Chicago skulle lette fra terminal 5. 

Efter check-in sad vi og hyggede på Starbucks, inden jeg skulle igennem pas/security check til departure area og igen inden flyet til London. Det var rigtig hårdt at skulle gå, men virkelig dejligt at Sisse havde taget sig tid til at tage med til Kastrup for at sige farvel til mig.

Vi lettede en halv time efter tidsplanen og jeg var derfor allerede forsinket i min ellers ret stramme tidsplan.

Da flyet landede i Heathrow måtte jeg skynde mig igennem endnu et security check. Min tid var knap og der var en kæmpe hal fuld af rejsende der skulle igennem security. Så jeg skynde mig at tage fat i en vagt for at høre om
Han kunne hjælpe mig igennem. Efter 5-10 min blev jeg sat forrest i køen.

Da jeg i største hast havde få mine ting samlet: sko, bælte, taske og computer kunne jeg skynde mig videre til terminal A gate 10c. En kort løbetur senere og med sved på panden, kunne jeg sætte mig ved gaten og vente. Jeg tror ikke der gik 2 min før der pludselig stod ‘Gate Closed’! Jeg blev informeret om at der var is på banen og vi måtte skift fly. Desuden blev boardingstidspunktet skubbet fra 15.15 til 16.40.

Efter at have ventet en time fik vi pludselig besked om at vi skulle boarde i terminal B gate 42. Så måtte jeg igen ud og lege isbryder i et hav af rejsende mennesker. En togtur og adskillige faldende mennesker senere fandt jeg min gate, og så blev vi alligevel forsinket en time yderligere og kom først afsted omkring kl 18.

Flyveren var ikke rigtig noget at skrive hjem om, men de kompenserede da med forsinkelsen ved at give os en ekstra dåse sodavand…weehee =)

I Chicago fik jeg ved ankomsten en meddelese om at jeg var blevet booket til et nyt fly. Vi ankom samtidig med at det fly jeg skulle have været med til Minneapolis fløj. For at kunne komme videre igennem transit til det næste fly, skulle jeg først igennem endnu et Security check. Efter de havde set at jeg ikke havde noget med jeg ikke måtte, skulle jeg igennem Customs. Her spurgte de mig om de samme ting, som på ambassaden. Hvad jeg skulle i USA, hvornår jeg skulle hjem og en masse andre spørgsmål. Efter krydsforhøret  skulle jeg så hente min bagage for at den kunne blive taget igennem yderligere kontrol. 

Jeg ventede og ventede og ventede lidt længere, men min bagage kom ikke på det rullebånd hvor min flyver havde læsset bagage af. Så jeg måtte gå igennem lufthavnen ubevidst om hvor min bagage var havnet henne. Jeg havde en mistanke om at den var blevet væk i Heathrow. Efter jeg kom ud af transit skulle jeg igennem et security check mere inden jeg kom ud. En tog tur senere kunne jeg hente mit nye boarding pas og efter endnu et security check nåede jeg ud til min gate K12. Det hele havde taget næsten 2 timer at komme igennem. 

Flyet til Minneapolis fløj 5-10 min efter jeg var kommet.

I Minneapolis kom fandt jeg frem til en Hotel Shuttle stedet. Det er et sted hvor man kan tage en fælles taxi med andre mennesker til et pågældende hotel. Sisse havde  booket mig ind på Hotel “Days Inn Mall Of America”. Shuttle taxien tog mig og 3 andre derhen på et kvarter og det var ganske gratis. 

Ved skranken fik jeg udleveret min nøglekort og jeg fik dem til at lave et wake up call og bestille mig en taxi til kvart over 6 lokal tid. Endelig kunne jeg ligge mig i min seng efter et døgns eller længere rejse tid. Klokken var blevet halv tolv. 

Jeg vågnede helt af mig selv kl 2.45 og troede at klokken var 5.45. Så jeg tog et bad og gjorde mig klar til at tage afsted. Lige da jeg var kommet i tøjet opdagede jeg hvad klokken egentlig var, og kunne lægge mig for at sove 2 timer mere.

Klokken 6.15 næste morgen tog jeg en taxi til The Grey Hound bus station, hvor min bus skulle kører mig til Fargo. Selvom vi kørte i 15-20 minutter blev det kun 35$. På stationen fik jeg mine billetter og ventede i 1 time før vi skulle kører.

Imens kunne jeg sidde og slappe lidt af og se på amerikanerne. Det var ret underholdende. Den amerikanske mode er lidt anderledes end den danske…jeg tror de lever efter “Freedom of expression”. I hvertfalde var der både cowboys, skaters, rappers og en masse blandinger af det hele. Det sjoveste jeg så var en dame med træningstøj og en Scrungy i håret, samtidig med at hun havde fine sko på…

Busturen tog 4,5 timer og tog os fra Minneapolis til Fargo. Der var snemasser alle vejene. Det er virkelig flot! Sisse havde fortalt mig at jeg ville kunne se Bisoner på turen, og jeg spottede dem en enkelt gang. De er virkelig flotte.

I Fargo blev jeg hentet af 2 internationale studerende på busstationen. De var virkelig flinke og vi snakkede hele vejen til NDSU. Den ene var fra Saudi-Arabien og den anden fra Indien. På NDSU blev jeg først registeret på det internationale kontor, hvorefter jeg skulle have lavet mit Bison kort. Det kort giver virkelig mange muligheder. Man kan benytte det til alle busser i Fargo, til forskellige arrangementer og på nogle kaffebar, ud over det giver det billigere taxi regninger ;)

Efter registereingen fik jeg vist mit værelse. Jeg har været så heldig at få et enkeltmands værelse i en lejlighed med 3 andre og i den sidst nyeste byggede bygning. Det er et ret lækkert sted. I får lige nogle billeder så snart jeg får dem taget.

Da jeg havde fået sat mine ting, eller det vil sige min ene taske som jeg havde haft med i flyveren. Mødtes jeg med Rasmus, som var kommet aftenen forinden. Vi tog ind til byen for at skaffe sengetøj, dyne og hovedpude. Desuden skulle jeg have noget skifte tøj.

Vi fik stiftet bekendtskab med den faktor der hedder windchill. Vi gik ca. 2 km imellem West Acers og Wall Mart. I den tid blev vores busker stive af frosten og alt hvad der ikke blev pakket ind (fingre, næse, øre og kinder) var fuldstændig følesløse. Men vi kom frem og fik skaffet de fornødne ting. 

Jeg er virkelig overrasket over hvor lidt sunde kostvarer der er her, men jeg fandt da lidt som jeg kunne spise =)

Vi kom desværre for sent til bussen og måtte tage en taxi hjem. Den tur fra Memorial Union, hvor taxien satte os af, til  Living Learning Center West, er den koldeste tur jeg nogensinde har haft. Mine fingre var så kolde og følesløse at jeg skulle have dem under en varm hane for at få dem rettet ud, og det brændte helt vildt! Som små nåle der stak ud indefra. Så jeg skal helt sikkert have anskaffet mig et par luffer =)