Gratis Dansk-Engelsk, Engelsk-Dansk ordbog til din Mac
Saturday, April 24th, 2010
Apple kommer indbygget med en engelsk ordbog, som er utrolig handy. I dag blev jeg så gjort opmærksom på at det faktisk er muligt at integrere en dansk-engelsk og engelsk-dansk ordbog ind i den allerede indbyggede ordbog. Ganske gratis end da! StarDict er leverandør af ordbøgerne, og på deres hjemmeside kan man også finde mange andre ordbøger.
På sitet MacOSXtips.dk har Dennis Borup skrevet et indlæg og lavet en auto installer, der søger for at integrerer Dansk-Engelsk & Engelsk-Dansk ordbogen automatisk. Du kan finde installeren ved at trykke her http://macosxtips.dk.
Tak for hjælpen til Dennis Borup herfra :)
Efter at have testet den igennem min bachelor skrivning, vil jeg sige, at det er enormt let at slå ord op. Især fordi at man bare kan benytte sig af Spotlight funktionen. Man skriver bare ordet, og så kommer ordbogen med et forslag til dig. Man kan også aktivere ordbogen i Safari, ved at holde musen henover det ord man vil slå op, og derefter trykke “ctrl cmd d” på samme tid.
Denne integrering af Engelsk-Dansk, Dansk-Engelsk ordbog er et must for enhver studerende, især når man skal lave opgaver ;)




